Frans Jacobi
Oprørets by
I hvilke former støbes politisk modstand i dag? Hvordan ville et arbejderoprør se ud i dagens Nakskov? Hvilke fortællinger i byen har fundet sted, kunne have fundet sted eller kan faktisk komme til at finde sted?
Frans Jacobis projekt består af to forbundne byvandringer i Nakskov. Turene beskriver hver især et oprør i Nakskov: Et historisk oprør 2. maj 1931 og et nyt, fiktivt oprør, der foregår her og nu i 2010. Byvandringerne er markeret med 20 nyopsatte gadeskilte, der danner to ruter gennem byen, og afslører et højspændt politisk drama, som skjuler sig under Nakskovs prosaiske hverdagsoverflade.
Oprøret i 1931 var først og fremmest de arbejdsløses protest mod det socialdemokratiske bystyre. Det var en af de første markeringer af det dengang nye kommunistiske partis voksende indflydelse blandt arbejderne i Nakskov. For første gang i mange år forbød politiet den traditionelle demonstration 1. maj og slog brutalt ned på demonstranterne. Dagen efter organiserede arbejderne et stort møde som protest mod ”polititerror”, hvilket udviklede sig til gadekampe. Militæret satte ind, og en række personer blev fængslet. Den anden byvandring præsenterer en nutidig, vild fiktion på hengemte steder på bagsiden af Nakskov centrum. Aktuelle steder og begivenheder – som Lolland Kommunes Jobcenter og Borgergruppen Lollands opståen – sammenflettes med fantasifulde begivenheder.
Billedsiden til den historiske del består af fotografier fra 1931 fra Nakskov Lokalhistoriske Arkiv bearbejdet af Frans Jacobi. Billedsiden til den nutidige del er lavet af billedkunstneren LM Salling.
Axeltorv, Nakskov
Ruten begynder og ender ved Rytterstatuen på Axeltorv og tager cirka 45 min.
Fuldt tilgængelig.
I hvilke former støbes politisk modstand i dag? Hvordan ville et arbejderoprør se ud i dagens Nakskov? Hvilke fortællinger i byen har fundet sted, kunne have fundet sted eller kan faktisk komme til at finde sted?
Frans Jacobis projekt består af to forbundne byvandringer i Nakskov. Turene beskriver hver især et oprør i Nakskov: Et historisk oprør 2. maj 1931 og et nyt, fiktivt oprør, der foregår her og nu i 2010. Byvandringerne er markeret med 20 nyopsatte gadeskilte, der danner to ruter gennem byen, og afslører et højspændt politisk drama, som skjuler sig under Nakskovs prosaiske hverdagsoverflade.
Oprøret i 1931 var først og fremmest de arbejdsløses protest mod det socialdemokratiske bystyre. Det var en af de første markeringer af det dengang nye kommunistiske partis voksende indflydelse blandt arbejderne i Nakskov. For første gang i mange år forbød politiet den traditionelle demonstration 1. maj og slog brutalt ned på demonstranterne. Dagen efter organiserede arbejderne et stort møde som protest mod ”polititerror”, hvilket udviklede sig til gadekampe. Militæret satte ind, og en række personer blev fængslet. Den anden byvandring præsenterer en nutidig, vild fiktion på hengemte steder på bagsiden af Nakskov centrum. Aktuelle steder og begivenheder – som Lolland Kommunes Jobcenter og Borgergruppen Lollands opståen – sammenflettes med fantasifulde begivenheder.
Billedsiden til den historiske del består af fotografier fra 1931 fra Nakskov Lokalhistoriske Arkiv bearbejdet af Frans Jacobi. Billedsiden til den nutidige del er lavet af billedkunstneren LM Salling.
Axeltorv, Nakskov
Ruten begynder og ender ved Rytterstatuen på Axeltorv og tager cirka 45 min.
Fuldt tilgængelig.
Kunstnere:
Christina Louise Jørgensen, med i Tumults sociale motor
Værket har en fin lokalhistorisk forankring. Det mobiliserer på flere planer, både kreativt med skiltene og politisk med oprørstanken. Projektet er en god måde at lære den unge generation om en historisk begivenhed, de ikke kender til, på.
Alice Martinsen, billedkunstlærer på Nakskov Gymnasium
Jeg synes rigtig godt om Frans Jacobis værk. Jeg synes, hans blik for Nakskovs og folkets styrke er befriende. Nakskov og Vestlolland rummer bestemt usete ressourcer. Jacobis værk går direkte ud i den lollandske virkelighed, hvor idéen om oprør ligger latent hos mange hele tiden. Borgerne på Lolland er en stor, uudnyttet ressource, og Jacobi fik øje på de her ressourcer. Han beskriver Nakskov radikalt anderledes, end vi har set det i medierne i lang tid, og giver i stedet et nuanceret billede af stedet. Lolland er ramt af fordomme, og godt nok bor eliten ikke her, men der er ikke lutter bistandsklienter og fattige. På danmarkskortet ligger vi godt nok langt ude, men der er ikke langt mellem Lolland og København. Men magten bliver centraliseret, og der sker en social diskrimination af Lolland Kommune. Jeg kan identificere mig med Jacobis værk på den måde, at jeg også kan se, hvad der findes af muligheder på Lolland for at vende udviklingen. Værket giver håb, optimisme og energi og illustrerer, at demokrati skal komme nedefra. Hvis fællesskabet ikke er med, er det ikke en god idé.
Henriette Spandet Jensen, talsmand for borgergruppen ”Gemt og klemt” i Lolland Kommune