Mads Lynnerup
Rumskib
Hvordan ville et rumvæsen opleve Nykøbing Falster, hvis det ved et uheld landede midt i byen? Hvordan oplever vi byer, vi kender eller ikke kender? Hvem er rumvæsen, og hvem er indfødt?
Et forladt rumskib er netop styrtet ned fra det ydre rum og ligger nu på kanten til Slotsbryggens kanal midt i Nykøbing Falster. På afstand ligner det en abstrakt geometrisk skulptur, men går man tættere på, opdager man, at der er tale om et efterladt rumskib, hvor man kan kigge ind i skibets cockpit. Her kører en række mystiske optagelser set fra et rumvæsens perspektiv. Skærmen viser Nykøbing Falster overvåget fra luftrummet og fra gaden, hvor livet i byen undersøges, og hvor virkelighed blander sig med fiktion. Den fremmede kommer vidt omkring, udspionerer folk i deres stuer, på torvet, på havnen, møder en hest på vejen og går rundt til langt ud på natten.
Med dets spionagtige og hemmelighedsfulde optagelser er Rumskibet et turistisk værk. På den ene side henviser optagelserne til de klichéer, der præger den udefrakommendes fordomme om fremmede byer, og på den anden side til folks optagethed af, hvordan de portrætteres og fremstår udadtil. Samtidig fokuserer Lynnerup med projektet på dagligdagens trummerum i en dansk provinsby og forsøger at forskubbe perspektivet på den.
Slotsbryggen v. biografen, Nykøbing Falster.
Hvordan ville et rumvæsen opleve Nykøbing Falster, hvis det ved et uheld landede midt i byen? Hvordan oplever vi byer, vi kender eller ikke kender? Hvem er rumvæsen, og hvem er indfødt?
Et forladt rumskib er netop styrtet ned fra det ydre rum og ligger nu på kanten til Slotsbryggens kanal midt i Nykøbing Falster. På afstand ligner det en abstrakt geometrisk skulptur, men går man tættere på, opdager man, at der er tale om et efterladt rumskib, hvor man kan kigge ind i skibets cockpit. Her kører en række mystiske optagelser set fra et rumvæsens perspektiv. Skærmen viser Nykøbing Falster overvåget fra luftrummet og fra gaden, hvor livet i byen undersøges, og hvor virkelighed blander sig med fiktion. Den fremmede kommer vidt omkring, udspionerer folk i deres stuer, på torvet, på havnen, møder en hest på vejen og går rundt til langt ud på natten.
Med dets spionagtige og hemmelighedsfulde optagelser er Rumskibet et turistisk værk. På den ene side henviser optagelserne til de klichéer, der præger den udefrakommendes fordomme om fremmede byer, og på den anden side til folks optagethed af, hvordan de portrætteres og fremstår udadtil. Samtidig fokuserer Lynnerup med projektet på dagligdagens trummerum i en dansk provinsby og forsøger at forskubbe perspektivet på den.
Slotsbryggen v. biografen, Nykøbing Falster.
Relateret:
Kunstnere:
Murermester
Jeg synes ikke, det er synderligt kønt, men det afstedkommer en masse opmærksomhed. Jeg har hørt, det skulle forestille en ufo, men oplever mere værket som en kravlegård, for børnene kravler jo rundt på det.
Ansat ved telebutik
Det var en sjov opgave for håndværkerne, da den var langt mindre bundet, end dem de normalt modtager. De fik en helt anden indgangsvinkel til deres hverv. De blev involveret i processen på en helt anden måde, blev spurgt til råds og fik lov at give deres besyv med. Nok havde kunstneren styringen, men han var god til at spørge, ”hvordan tror du, det kommer til at virke”? Alle var engagerede på en helt ny måde, fordi det er kunst.
Murermester
De fleste monumentale konstruktioner har en nytteværdi – man kan enten klatre, bo eller sejle i dem – men denne genstand har ingen anvendelse. Den her er kun til debat. Det er derfor udelukkende den intellektuelle del af befolkningen, der har forsvaret den. Ellers har det været det samme ævl om, hvorvidt pengene ikke skulle være blevet brugt på de ældre i stedet.
Murermester
Værket kræver, at man skal helt ned på knæ i underlige vinkler for at se videoerne. Det gør det temmelig utilgængeligt.
Nabo
Der skulle nok have været flere farver på ufoen. Kunst i det offentlige rum skal virke ’hurtigt’ for at fungere. Det er ikke som med museumsværker, hvor man foretager et bevidst valg om at gå ind at se dem og sætter tid af til refleksion. Den kunst, der står i byrummet, skal være noget, man hurtigt kan forholde sig til og afkode.
Ansat ved reklamebureau
Ufoen lægger man ikke rigtig mærke til, bortset fra om aftenen, når der er lys på - den har ingen æstetisk værdi.
Nabo
Måske skulle man på en eller anden måde have forbundet ufoen med biografen, så kunne skærmene i værket have afspillet de samme film som i Scala. Det ville nok have tiltrukket et stort publikum.
Ansat ved reklamebureau
I Slotsgadestyregruppen fik vi i foråret forelagt Tumult-projektet og blev spurgt, om vi ville være med. Det ville vi meget gerne. Vi så nogle tanker og skitser, bl.a. et enormt sjovt hus. Jeg er faktisk meget glad for installationskunst og syntes, det var fantastisk. Det var drønærgerligt, at man ikke kunne få lov til at realisere det rent sikkerhedsmæssigt. Og så så vi et rumskib ligge her halvvejs nede ad trappen og et fragment fra rumskibet ude i kanalen. Der var røg og damp fra fragmentet, så man havde illusionen af, at det lige var landet. At det var sket lige nu og her. Alle kunne fornemme, at det var et eller andet helt specielt – og jeg glædede mig vældigt til at se det udført.
Skuffelsen stod bøjet i neon for mig og for masser af andre mennesker. Hvis man nu ser bort fra det rumskib, som var afbildet – simpelthen spoler filmen tilbage og ikke har det i tankerne – så havde jeg nok haft en anden indgangsvinkel, men ikke andet end, at det, der stadigvæk er, er et... skur. Med en rude i. Hvis man er rimelig adræt og kan lægge sig ned osv., så kan man se ind i nogle gule og grønne lamper. Stærke ord er, at det der ikke er noget, jeg på nogen måde i min verden ville karakterisere som kunst. Dermed ikke sagt, at andre ikke kan have en anden mening. Heldigvis er det jo sådan med kunst.
Det er ikke engang sådan, at det provokerer mig, det skuffer mig. Jeg synes, vi her har en kunstner, der ikke har opfyldt det, han har præsenteret. Det gør, at det, vi fik præsenteret i styregruppen i forsommeren, ikke har rykket sig fra forestillingsverdenen ud i den virkelige verden. Det virker på mig, som om der har været et alt for stort spænd fra den planlæggende fase – teori, tegninger og idéer – til det endelige resultat.
Værket skulle imponere, det skulle få folk til at standse op og sige ”wow – hold da kæft, det her må vi da prøve at gå tættere på...”. Det skulle være en ’bypæl’. Selv børn ville elske det, hvis det var anderledes. Lige nu fatter børn ikke, at det skulle være et rumskib. Hvor mange har overhovedet set det? Ni ud af ti af dem, jeg har spurgt, har sagt ”hvad for noget, hvor står det henne?” De lægger ikke mærke til det. Nogle spurgte faktisk, om vi var ved at bygge offentlige toiletter derude. Et sådan projekt behøver formidling, der kommer op i et helt andet plan. Man opdager jo heller aldrig, at der er en rude i ufoen, hvis der ikke er noget information. Jeg tror ikke, du kan skabe meget debat med Hr. og Fru Nykøbing, for det er kun den kerne, der altid vil opsøge kunst, der har været opsøgende. Intentionen med at få fat i de almindelige borgere er ikke lykkedes.
Finn Nielsen, formand for Slotsgadestyregruppen
Den er meget lukket om sig selv – tre stålgrå sider i et område, hvor alt i forvejen er gråt.
Nabo
Når man lige kommer forbi, ser man bare en kasse, som generer bybilledet en lille smule, og det, der er sjovt, det ligger nedenunder. Jeg ved godt, at det så er meningen, at man skal flytte sig, men det gør man ikke.
Nabo
Det er dejligt, at der bliver gjort noget her – at der sker noget nyt.
Nabo
Der arbejdes sammen med områdefornyelsen på at vise filmene inde fra rumskibet i et af de tomme butiksvinduer på Slotsbryggen i løbet af vinteren.