Mark Dion
A Baker’s Dozen to the Goose Tower
Hvor kommer ting fra, hvem har lavet dem og hvem er de til? Er museers redegørelse for historiske genstande og måde at ordne verden på faktuel eller fiktiv? Hvornår har vi brug for fakta, og hvornår har vi brug for poesi?
I Gåsetårnet udstilles resultatet af Mark Dions besøg på Empiregården i Stege, Danmarks Borgcenter i Vordingborg og Museum Lolland-Falsters magasiner i Nykøbing Falster. Dion har her udvalgt et antal objekter, som besidder en særlig skulpturel kraft og visuel kvalitet. Herefter har han beskrevet objekterne på 12 postkort, dog uden at nævne deres historiske kontekst eller funktion. Postkortene har han sendt til 12 kunstnere fra forskellige stater i USA, som ud fra beskrivelserne har lavet nye skulpturer og sendt dem retur.
Stillet over for alle objekterne funderer man over oversættelsen fra den ene til den anden ting. Og over vores eget forhold til, glæde ved og hang til ting. Værket eksperimenterer med en anden formidling af museets samling. Den historiske kontekst, der normalt definerer museers arbejde, sættes ud af funktion, og i stedet behandles genstandene som visuelle objekter med en anden betydning end den fortidige og åbnes for poesi.
Mark Dions værker er et raritetskabinet af antikviteter, affald og klenodier, som arrangeres uden indlysende forklaring. Dion forvrænger og genskaber museets udstillingspraksis for at undersøge historieskrivning. Ved at løsrive genstandene fra deres sædvanlige egenskaber og gruppering peger han på, at vores forståelse af ting og det, vi regner for deres universelle natur, præges af særskilt kultur.
Slotsruinen 1, Slotstorvet, 4760 Vordingborg.
Deltagende kunstnere:
Daniel Baird (Chicago, Illinois)
Matt Bettine (Baltimore, Maryland)
Lenka Clayton (Pittsburg, Pennsylvania)
Christy Gast (Homestead, Florida)
Pandora Gastelum (New Orleans, Louisiana)
Carolyn Hopkins (Detroit, Michigan)
Anna Ludwig (Oakland, California)
Colin McIntyre (Austin, Texas)
Hannah Jickling (Portland, Oregon)
Karl Unnasch (Chatfield, Minnesota)
Jillian Vento (Hartford, Connecticut)
Bryan M. Wilson (New York, New York)
Hvor kommer ting fra, hvem har lavet dem og hvem er de til? Er museers redegørelse for historiske genstande og måde at ordne verden på faktuel eller fiktiv? Hvornår har vi brug for fakta, og hvornår har vi brug for poesi?
I Gåsetårnet udstilles resultatet af Mark Dions besøg på Empiregården i Stege, Danmarks Borgcenter i Vordingborg og Museum Lolland-Falsters magasiner i Nykøbing Falster. Dion har her udvalgt et antal objekter, som besidder en særlig skulpturel kraft og visuel kvalitet. Herefter har han beskrevet objekterne på 12 postkort, dog uden at nævne deres historiske kontekst eller funktion. Postkortene har han sendt til 12 kunstnere fra forskellige stater i USA, som ud fra beskrivelserne har lavet nye skulpturer og sendt dem retur.
Stillet over for alle objekterne funderer man over oversættelsen fra den ene til den anden ting. Og over vores eget forhold til, glæde ved og hang til ting. Værket eksperimenterer med en anden formidling af museets samling. Den historiske kontekst, der normalt definerer museers arbejde, sættes ud af funktion, og i stedet behandles genstandene som visuelle objekter med en anden betydning end den fortidige og åbnes for poesi.
Mark Dions værker er et raritetskabinet af antikviteter, affald og klenodier, som arrangeres uden indlysende forklaring. Dion forvrænger og genskaber museets udstillingspraksis for at undersøge historieskrivning. Ved at løsrive genstandene fra deres sædvanlige egenskaber og gruppering peger han på, at vores forståelse af ting og det, vi regner for deres universelle natur, præges af særskilt kultur.
Slotsruinen 1, Slotstorvet, 4760 Vordingborg.
Deltagende kunstnere:
Daniel Baird (Chicago, Illinois)
Matt Bettine (Baltimore, Maryland)
Lenka Clayton (Pittsburg, Pennsylvania)
Christy Gast (Homestead, Florida)
Pandora Gastelum (New Orleans, Louisiana)
Carolyn Hopkins (Detroit, Michigan)
Anna Ludwig (Oakland, California)
Colin McIntyre (Austin, Texas)
Hannah Jickling (Portland, Oregon)
Karl Unnasch (Chatfield, Minnesota)
Jillian Vento (Hartford, Connecticut)
Bryan M. Wilson (New York, New York)
Relateret:
Kunstnere:
Museernes formål er blandt andet at indsamle og registrere historien og samtiden. Det gør vi blandt andet ved at indsamle ting og sager eller genstande, som vi benævner dem, som fortæller nutidens museumsbrugere historien som et spejl af virkeligheden. Museernes samlinger er vores kapitalpension, det, som vi skal udvikle vores institutioner med ved at fremvise i fremtiden, og det, som adskiller os fra mange andre historiefortællende institutioner. Museerne besidder de originale genstande; dem, som i sig selv kan fortælle en historie. Det kan være smukke sværd fra bronzealderen, biskoppens dug fra 1600-tallet, kristentøj fra 1800-tallet og hønse- striksweateren fra 1970erne. Andre institutioner må nøjes med at formidle kulturhistorien gennem kulisser og kopier, som så til gengæld må bruges og slides i formidlingsarbejdet.
Når museerne, hvad enten det er kunstmuseer eller kulturhistoriske museer, hjemtager genstande til museernes samlinger, så lover vi i princippet i henhold til museumsloven at bevare genstandene til evig tid. Det er en stor mundfuld; derfor forsøger vi også at udvælge de rigtige genstande, som siger det, vi vil have frem om historien. Bevaring af museumsgenstandene og kulturarven er et stort ansvar, fordi vi som museumsfolk bærer arven fra fortiden ind i fremtiden. Derfor bruger vi mange ressourcer på at fotografere, opmåle og beskrive den erhvervede genstand, så den er dokumenteret for eftertiden, inden den pakkes til museets magasin eller udstilles.
Mark Dions værk i Gåsetårnet er derfor yderst interessant for museumsfolk. Han tager fat på menneskets forhold til ting og stiller spørgsmålet: ”Er museers redegørelse for historiske genstande og måde at ordne verden på faktuel eller fiktiv?” Museumsfolk vil selv mene, at den er mere faktuel end fiktiv, men vi arbejder også med at tolke forhold og sammenhænge. Der kan vi ofte diskutere indbydes og med omverdenen, om vi har ret i vores antagelser. Dions kunstværk er et spændende eksperiment; genstande beskrives uden at indsættes i historisk, politisk eller funktionsmæssig kontekst. Ud fra beskrivelsen formes en ny genstand. Det er tankevækkende at se, hvor meget eller hvor lidt genstandene ligner. Dions værk fortæller os, hvor svært det er at beskrive virkeligheden, hvad enten det er den materielle virkelighed i form af ting, men også den immaterielle virkelighed, som sammenhænge og strukturer er.
Ulla Schaltz, museumsdirektør, Museum Lolland-Falster