Miriam Nielsen
Hvordan præger vores omgivelser os – og vi dem? Hvordan tegner fortid og fremtid sig ind i bybil- leder og landskaber? Har steder et væsen, der forbliver det samme, mens andet ændrer sig, eller er alting åbent for forandring?
Udsigt, der udstilles på Nakskov Station, bestod af en serie landskabstableauer fra Vestlolland. Installationen integrerede fire siddepladser midt i rummet. Gennem en kombination af fotografi, lyd og tekst, som er sammensat filmisk, skabes en oplevelse af landskabet som erindring. Lydkunstner Tim Hinman står bag lyddesignet, der er sammensat af optagelser fra regionen. Fotografierne arbejder med det flade landskabs åbne horisonter, lys, skygge og bevægelse. De kombineres med portrætter af en pige i otteårsalderen, som vi ser på og med. Placeret der, hvor Miriam Nielsen engang ankom hver dag med tog for at gå i skole, og hvorfra hun senere forlod landsdelen, opererer værket med et intenst og personligt syn på provinsen.
Udsigt fremstiller det vestlollandske landskabs særegne karakter; dets idyl, trøstesløshed, historie og potentiale. Et gennemkultiveret landskab, hvor man skal lede længe efter vild natur. På særlige steder koncentreres næsten symbolske stemninger af egnens hverdag og poesi. Billederne er fotograferet fra det samme sted med små ændringer i kameraets position for at vise de sagte og subtile ændringer i landskabets lys og struktur, der opstår over tid. Sådan opstår glidende, næsten meditative videosekvenser, som drager publikum ind i landskabet og inviterer os til at læse vores egne fortællinger i det.

Relateret:
Kunstnere:
Niels Devantier, overtrafikassistent, Nakskov Station
De gamle mennesker har spurgt interesseret til boksen, men de unge mennesker er ligeglade – ”vi kender ikke den der, hvad betyder den?”. Men jeg synes, billederne klæ’r boksen. Og i stedet for at folk render rundt, kan de sidde roligt derinde, hvor der er en skraldespand, og spise deres mad.
Kioskejer, Nakskov Station
Udsigt ved Miriam Nielsen har meget naturligt været i fokus i mit univers. Flere af de personer, som har oplevet det, og som jeg efterfølgende har talt med, har på en måde ”fundet sig selv” i landskabet og drømt videre – måske om en fortid, en vision. Ideen med den gennemgående figur, pigen, er med til at levendegøre videoinstallationen på en spændende måde.
Ole Plum, markedsføringskonsulent, Regionstog A/S
Rigtig fine billeder, der bringer minder frem om, hvordan det var dengang. Der var idyl, og man oplevede mere naturen – eller i hvert fald på en anden måde dengang. Høsten var den bedste tid. Musikken synes dog ikke at passe helt til billederne. De bringer en ubehagelig stemning frem fra efter krigen og lyden af flyvemaskiner.
Lilly og John, besøgende
Miriam Nielsens lysbilledinstallation var en sanselig oplevelse, der satte erindringer og stemninger i gang. Jeg kom i tanke om dengang, jeg som lille pige gik rundt i de selvsamme omgivelser og kunne med det samme genkalde mig stemningen. Det var en rejse tilbage til min barndom.
Et rigtig vellykket og lokalt forankret værk.
Christina, besøgende