Nina Fischer & Maroan el Sani

Linjen 

Hvordan påvirker det mennesker og steder at skifte fra gamle til nye industrier? Hvad er en bygning, når den ikke længere er det, den var før? Hvilke historier kan man se, og hvilke er usynlige?

Nina Fischer og Maroan el Sanis videoinstallation Linjen er filmet og blev vist på det tidligere Nakskov Skibsværft. I dag er store dele af værftet revet ned, men nogle af bygningerne bliver genbrugt blandt andet til opbevaring af varer.

Filmen handler om en tidligere skibsbygger, der har svært ved at give slip på sit arbejde. Vi følger ham i hans færden, først på skabelonloftet, hvor man stadig kan se 1:1-skitser af en færge, et tankskib og dele af Farøbroen, inden han begiver sig ud i værftets omgivelser af skrottede skibe, kraner og vindmøllevinger. Hele tiden trækker han en linje efter sig som et konkret bindeled mellem det traditionelle skibsbyggerhåndværk og den moderne, digitale måde at bygge vindmøller på. I slutningen af filmen går han ned til vandet og forsvinder ud i horisonten i en båd med linjen efter sig. Efterfølgende kan man selv gå på opdagelse i skibsværftet og på havnen, se tegningerne på skabelonloftet og følge linjerne fra filmen.

Linjen kredser om det identitetstab, der opstår i kølvandet på nedlæggelsen af et samfunds væsentligste arbejdsplads og et traditionsrigt håndværk. Filmen minder os om, at nutidens digitale modeller gør arbejdsprocessen usynlig og rykker den ud af dens kontekst. Fischer og el Sani udforsker tomrummet i en bygning, hvis fremtid er usikker, for at indfange den spænding og uvished, den huser.

Nakskov Skibsværft, Skibsværftsvej, Kaj 5, Nakskov.

Foto: Copyright by Nina Fischer & Maroan el Sani
 
Reaktioner
Videoinstallationen om en frustreret skibsværftsarbejder, der trækker linjen i sit arbejdsliv, ser jeg som ren kitsch, et forsøg på at slå plat på et elendighedsscenario, der ikke har bund i vores virkelighed. Er det sådan, vi ønsker at blive præsenteret for omverdenen?
Rikke Køllgaard, Nakskov, uddrag af debatindlægget ”Hvad skal vi med Tumult?” i Lolland-Falsters Folketidende, 7. oktober 2010

Vi har sådan set ikke mærket meget til Tumult, selv om de agerede på vores område. Arrangementet på værftet har undret os, da det har virket som en dyrkning af samfundet i deroute. Nakskovs tragedie i forbindelse med værftslukningen – en slags Østtyskland – som man ikke bryder sig så meget om her. Vi har kun observeret meget få besøgende, udover et par af havnens egne medarbejdere, på værftet.
Hans Borchersen, havne- og færgechef, Nakskov Havn

Kustodedagbog

Søndag den 29. august
En pensioneret mand, der har arbejdet her på værftet i 33 år, kom forbi. Fortalte en masse spændende ting, han havde oplevet her. Men så pludselig blev han bedrøvet og begyndte at græde. Det var lidt hårdt for ham og en lille smule for mig. Gjorde lidt ondt. Men jeg fik ham på rette kurs igen. Han blev glad igen, de gamle minder lever han heldigvis højt på. 3000 men- nesker har arbejdet her, da værftet var på sit højeste. Han cykler tit herned og kigger, cykler rundt på havnen for at se, hvordan her ser ud i dag. Han syntes, det var sjovt at se filmen.

Søndag den 29. august
To unge mænd, der begge har arbejdet og været i lære på værftet i firserne, kom forbi. Den enes far arbejdede her i mange år også. De så lidt af filmen og gik så op og kiggede på loftet. Havde set nogle af kunstværkerne rundt omkring. Den ene fik guidebogen og folderen med hjem. Han ville studere det lidt mere, var meget interesseret i at komme med på en guidet bustur.

Søndag den 3. oktober
Et ægtepar med nogle venner kom forbi, kvinden har tidligere arbejdet på værftets kontor. Hun syntes, det lød lidt spændende at komme herover og havde taget manden og deres venner med, så de lige kunne kigge omkring og se filmen og mindes de gode gamle dage. Bagefter kom en ældre herre, som kører herover og kigger indimellem. Han syntes, det var ærgerligt, at man ikke bruger disse store bygninger mere. Han havde læst om Tumult og ville lige tjekke det ud, så han kom på cykel for at få en lille cykeltur ud af det også. Han syntes, det var spændende. Han kunne godt se, at det var en moderne form for kunst, han syntes, det var interessant. Han var enormt positiv.

Lørdag den 23. oktober
Tre unge mennesker fra Kulturforsyningen i Nykøbing F. De havde hørt om projektet og ville over og se det. De var vildt begejstrede. De var der i 45 min. Vi snakkede om, at Farøbroen var tegnet på gulvet på 1. sal, så det ville de gerne se. De beundrede stedet, syntes det var stort. Tænkte tilbage på, at flere tusinde mennesker havde arbejdet der, som en stor arbejdsplads. Og vi snakkede teknik, tid og hastighed, delprocesser m.m. Ja, i vores samfund går det stærkt i dag.
 
Merete Lyngby Sørensen, kustode
Relateret:
© Copyright kunstneren/Tumult