Parfyme

Kongen af Gedser og fitnesseksperterne

Hvad skal man fylde sin hverdag med? Hvad er det gode liv – og for hvem?

Der var engang en stor konge, som boede i et slot i Gedser. Han spiste, drak og røg for meget. Det var bestemt ikke sundt. Gedsers folk var bekymrede. Dette kunne ikke fortsætte. De bad derfor en gruppe unge lokale fitnesseksperter om at lære kongen gode manerer og få ham til at hjælpe med at udvikle en fitnesspark. En efter en besøgte fitnesseksperterne slottet om natten og spillede kongen et puds. Og hver morgen blev kongen lidt sundere.   - Parfyme

Kunstnergruppen Parfymes sociale projekt tager afsæt i Guldborgsund Kommunes plan om at omdanne et naturområde omkring Skovgårdsstien til fitnesspark. I stedet for at Parfyme aktiverer de lokale i udviklingen af parken, aktiverer de lokale Parfyme. Unge i Gedser inviteres til at besøge et skurrilt univers på et slot med usunde konger bygget op i en midlertidig fitnesspark, hvor kongerne skal teste kommunens idé.

På en legende karnevalesk måde vender Parfyme op og ned på den eksisterende rangorden. Det antiautoritære projekt gør for en stund parkens kommende brugere til herrer over den og fungerer på den måde som en kreativ og flerstemmig undersøgelse af mulighederne for parkens indhold.


Skovgårdstien, Gedser.

Download tegneserien "Time to Move Your Butt" her
 
Reaktioner
© Copyright kunstneren/Tumult