Rikke Cora Larsen & Carina Jo Sivager

Saccharose, hvem er du?

Hvordan forholder industri områder sig til resten af byen? Kan man gennem nye og anderledes perspektiver på byen, dens liv og arkitektur fremhæve uopdagede historier og potentialer?

Nykøbing Falster Sukkerfabrik ligger midt i byen som en lukket verden, der med sine gigantiske bygningselementer er synlig fra de fleste indfaldsveje. Fabrikken producerer størstedelen af det sukker, som leveres til landets dagligvarebutikker og fødevareindustri. Sukker – saccharose på latin – må være klodens mest forførende spise og indgår verden over i det kulinariske køkken.

At Lolland-Falster er hjemegn for Danmarks to eneste sukkerfabrikker har stor betydning for øerne.

Sukkerproduktionen har gennem generationer præget det flade landskab med enorme roemarker og fabriksanlæg. Under roekampagnen – tiden fra sukkerroehøsten indledes i oktober, til den fabriksmæssige fremstilling af sukkeret afsluttes i januar – spredes lugten af produktionen over hele byen, ligesom roetransporternes tunge trafik præger dagligdagen. Det store fabriksanlæg er dog for de fleste på Lolland og Falster noget, man bare passerer uopmærksomt forbi, til trods for at alle på en eller anden måde er relateret til produktionen.

Projektet Saccharose, hvem er du? forsøger gennem en lysinstallation på fabrikken og en portrætserie af en række folk, der er involveret i sukkerproduktionen, at nærme sig egnens identitet og selvforståelse. Som centralbane i fabriksanlægget illumineres det 700 meter lange roebånd i varme, rødlige toner og samler det store fabriksanlægs virvar af bygninger, siloer, ledninger og skorstene. Store billboards på tre udvalgte steder på fabrikkens område viser portrætter af menneskene bag produktionen i forsøget på at vise, hvem Saccharose er.


Nordic Sugar Nykøbing, Østerbrogade 2, Nykøbing Falster.

Adgang ubegrænset.
 
Reaktioner
Først syntes jeg, det var noget pjat med det lys og billederne, men nu kan jeg slet ikke undvære det, når jeg møder tidligt om morgenen på fabrikken.
Ansat på sukkerfabrikken

På forunderlig vis har lyset og portrætterne på fabrikken skabt sammenhæng mellem fabrik og by. Jeg forholder mig pludselig til, at den er der og er en del af byen og landskabet. Værket har vakt min nysgerrighed og sat konkret ansigt på fabrikken.
Sille, Sundby

Første gang jeg så bannerne på sukkerfabrikken, troede jeg, virksomheden kørte et markedsføringsfremstød ved at vise billeder af de ansatte.
Ansat i reklamebureau

Jeg har aldrig rigtig lagt mærke til fabrikken før, selvom jeg er kommet i mange år hos mine svigerforældre, der bor tæt på. Det lange lysbånd tilføjer pludselig fabrikken en skala, som man ikke har kunnet fornemme før, og den stille grafiske enkelhed, som lyset repræsenterer, står i smuk kontrast til fabrikkens røg og damp og buldrende indre. De mange portrætter af de ansatte på fabrikken giver fornemmelsen af at blive inviteret med indenfor i et betydningsfuldt univers for egnen.
Johan, København

Det sker hvert år, når sommersolen trækker i land. Gadebilledet og landevejene syder af travlhed, når 13.000 tons roer dagligt flytter adresse fra roemarkerne til Sukkerfabrikken i Nykøbing F. Vi er ikke så hurtige på pedalerne herude på stepperne. Men under den såkaldte roekampagne bander og svovler selv tålmodige trafikanter. De mange traktorer og lastvogne sætter byens trafikale puls ned. Cyklister skal være ekstra varsomme, for der kan snildt smutte en roe eller fem i svingene. Høj som lav må belave sig på at tage træskoene på lidt tidligere om morgenen, fordi vores lille by er kronisk forsinket indtil engang i det nye år. Fra mine vinduer kan jeg se røgen vælte ud døgnet rundt.
I år, da sommersolen trak sig tilbage, fik Sukkerfabrikken pludseligt et illumineret ansigt. Dels i form af kæmpe portrætter af de menneskehjerter, som banker bag fabrikkens facader, dels i form af det 700 meter lange løbebånd, som har rødlige, lysende øjne. Øjne, som holder øje med roens sidste rejse.
– Sukkerfabrikken har været en del af hele mit liv, siger Ingelise Christensen, forhenværende byrådsmedlem i den tidligere Nykøbing Falster Kommune.
– For mig er kunst noget med røde, danske malkekøer. De store klude med portrætterne sagde mig ikke en pind. Måske et par tekster med navne på kunne hjælpe.
– Men da jeg for første gang så fabrikken oplyst om aftenen, må jeg indrømme, at det er det flotteste, jeg har set. Dog har borgerne på øerne nok et behov for at vide mere om baggrunden for udsmykningerne. Nogle gange hjælper det, når kunst får undertekster.
– Derfor håber jeg, at installationen får lov at blive, lyset giver byen et løft sammen med belysningen på Vandtårnet og Klosterkirken. Nykøbing Falsters skyline er blevet smukkere, siger Ingelise Christensen.
Eva Piilmann Dahl er tilflytter fra Jylland. Hun bor tæt på Sukkerfabrikken, men hun har ikke bemærket roebåndene, før hun blev gjort opmærksom på dem.
– Nu trækker jeg i støvlerne, når det bliver mørkt og går ned og ser på det hele, igen, siger hun.
Klaus Lundberg, foto-kartellet.dk
© Copyright kunstneren/Tumult