Søren Lose
Deja-vu
Er tomme rum altid negative? Hvad efterlader ting, der forsvinder? Opleves steder med fornuften eller med følelserne?
En 11 meter høj husgavl med et højt, skråt tag rejser sig monumentalt midt på en mark. Forfra ser det kunstigt og malplaceret ud; bagved befinder der sig en imponerende stilladskonstruktion. Det er ikke andet end en facade, en ren kulisse med klart defineret for- og bagside. I sin form minder konstruktionen om store optimistiske reklamebillboards for nybyggerier.
Facaden er en tro kopi i fuld størrelse af et spektakulært forladt hus, som Søren Lose fotograferede sidst i 1990erne som en del af serien Home, der tog udgangspunkt i forfaldne og kondemnerede huse på Lolland. Den oprindelige bygning er for længst revet ned, og dermed bliver værket et mindesmærke over den forsvundne arkitektur i området, som nu kun eksisterer i erindringen.
Som et psykologisk fænomen, en erindringsforstyrrelse, hvor man har følelsen af at genopleve eller gense noget, man har oplevet før, er deja-vuet – det allerede sete – dog sjældent koblet til en virkelig situation. Kan vi huske, hvordan her så ud for bare 10 år siden? Forestiller vi os, at det hele var mere idyllisk dengang, der var køer på markerne, levende hegn og små bondegårde overalt? Således spørger Lose til vores opfattelse af sammenhængen mellem erindring, tid og sted. Og svarer ved at pege på landskabets konstante forandring, hvor bygninger kommer, går og genopstår.
Vestre Landevej / Skibevej, Maribo.
Er tomme rum altid negative? Hvad efterlader ting, der forsvinder? Opleves steder med fornuften eller med følelserne?
En 11 meter høj husgavl med et højt, skråt tag rejser sig monumentalt midt på en mark. Forfra ser det kunstigt og malplaceret ud; bagved befinder der sig en imponerende stilladskonstruktion. Det er ikke andet end en facade, en ren kulisse med klart defineret for- og bagside. I sin form minder konstruktionen om store optimistiske reklamebillboards for nybyggerier.
Facaden er en tro kopi i fuld størrelse af et spektakulært forladt hus, som Søren Lose fotograferede sidst i 1990erne som en del af serien Home, der tog udgangspunkt i forfaldne og kondemnerede huse på Lolland. Den oprindelige bygning er for længst revet ned, og dermed bliver værket et mindesmærke over den forsvundne arkitektur i området, som nu kun eksisterer i erindringen.
Som et psykologisk fænomen, en erindringsforstyrrelse, hvor man har følelsen af at genopleve eller gense noget, man har oplevet før, er deja-vuet – det allerede sete – dog sjældent koblet til en virkelig situation. Kan vi huske, hvordan her så ud for bare 10 år siden? Forestiller vi os, at det hele var mere idyllisk dengang, der var køer på markerne, levende hegn og små bondegårde overalt? Således spørger Lose til vores opfattelse af sammenhængen mellem erindring, tid og sted. Og svarer ved at pege på landskabets konstante forandring, hvor bygninger kommer, går og genopstår.
Vestre Landevej / Skibevej, Maribo.
Relateret:
Kunstnere:
Landmand Torben Mortensen, ejer af marken, hvor værket stod
Jeg synes, at det er virkelig flot, og at det relaterer sig godt til sammenhængen og det generelle forfald på øen.
Beboer i Errindlev
Jeg er sur over, at det altid er forfaldet og det gamle møg, som Lolland skal identificeres med.
Fysioterapeut i Maribo
”Hvad var nu det?” Sådan tænker forbipasserende, når de passerer Søren Loses værk Deja-vu på hjørnet af Skibevej og Vestre Landevej ved Maribo. ”En 11 meter høj husgavl, og den var der ikke dagen før.” Lose driller sit publikum med en hurtig kulisse; i vores daglige rutine, når vi for eksempel kører til og fra arbejde, så er vi fokuserede på den dagligdag og de opgaver, vi har der. Vi ser ikke noget, eller gør vi? For når der pludselig står et nyt ”hus”, eller der mangler et, så opdager vi det. Vi lægger mærke til forandringerne. Loses værk er interessant for museumsfolk; en del af vores arbejde er at gennemgå bygge-, nedrivnings- og ombygningssager og gøre indsigelse, hvis vigtig kulturarv og miljøer forsvinder. Det er et spændende arbejde, som bringer museets medarbejdere i kontakt med kommunerne og borgerne, samtidig med at det giver os en mulighed for at arbejde for den del af kulturarven, der er uden for museet. Den del, som omgiver os som borgere. I disse år forfalder en del af vores gamle bygninger, enten fordi de står tomme, eller fordi ejerne mangler penge eller interesse i bygningen. Mange af dem rives ned, og derved forsvinder der hver gang noget historie. Den kan være stor eller meget lille. Det giver museet et bud på hver gang. Loses værk var der pludselig og er væk igen – det kan også genopstilles – alt sammen meget hurtigt. Men når vi først har bygget et hus eller revet det ned, så har vi ændret en landsby eller bydel for evigt. Får vi mon de vigtigste historier med i farten?
Ulla Schaltz, museumsdirektør, Museum Lolland-Falster
Værket Deja-vu af Søren Lose, der vises på en mark ved landevejen nær Maribo i forbindelse kunstfestivalen Tumult, er blevet præmieret med 50.000 kr af Statens Kunstfond. Søren Lose har på en mark opført en kulisse, der i fuld størrelse forestiller et forladt hus, han for mere end 10 år siden fotograferede i forbindelse med sin fotoserie Home. Kulissehuset er et fantom fra fortiden, der meget overbevisende formår at sammensmelte erindring, tid og sted, samtidig med at det står som et reklamebillboard, og gør opmærksom på en fatal udvikling i området. Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg