Tanja Nellemann Poulsen

SUGAR BABY
– Man vælger selv centrum i periferien! Eller det en roeoptager ikke kan klare alene

Hvad betyder identitet for landboere? Kan sukker have betydning for identitet? Hvad former en egns særlige identitet?

”LIGE HER” står der i en roemark nær Urne Havn. Og ”LIGE NU” står der i en anden mark ved Lungholm Gods. Teksterne er udtænkt på en række workshops med elever fra Lolland Pro- duktionsskole, og det er de samme elever, der i selskab med Tanja Nellemann Poulsen har været i marken og på gammeldags facon taget roer op for at gøre teksten synlig. Hvert enkelt bogstav er enormt og kan tydeligt ses fra luften. Projektet gør op med begrebet ’periferi’ og fokuserer i stedet på, at man selv vælger sit centrum – og til hver en tid er med til at definere sig selv. Ved at lade fortid og nutid smelte sammen tildeler projektet ikke bare den enkelte mulighed for at medtænke og inkludere sin historie, men giver også indblik i alt det, man kan – lige her og nu på det sukkerroerige Lolland.

Siden 1872, hvor Sukkerfabrikken Lolland blev opført, har Danmark produceret sukker af sukkerroer. I dag er der kun to sukkerfabrikker tilbage i Danmark. De ligger i Nakskov og Nykøbing Falster. Derfor er roeproduktionen størst i denne landsdel, og de landmænd, der dyrker sukkerroer, har en lang familietradition for det. Som en genindspilning af tidligere tiders produktionsforhold refererer Tanja Nellemann Poulsens deltagerbaserede land art-projekt til, hvordan og af hvem roerne er blevet høstet gennem årene.

Projektet blev udstillet med skitser, postkort og tekster fra workshops med de unge.

Fra 25. oktober til 14. november kunne man besøge markerne og gå igennem den enorme tekst.

Danmarks Sukkermuseum, Løjtoftevej 22, Nakskov.
21. august – 21. november.

Åbent tirsdag til søndag kl. 13-16, fra 1. oktober lørdag kl. 13-16.

Museum Polakkasernen, Højbygårdsvej 34, Tågerup.
Se åbningstider på www.sukkermuseet.dk/polakkasernen.

Bus 22 går fra Maribo til Lungholm/Polakkasernen.
Bus 12 går fra Nakskov til Svinsbjerg/Urne Havn.



 
Reaktioner
Projektet er originalt på den positive måde. Det fortæller om sukkerroernes historie og kan skabe interesse omkring ’det hvide guld’. I dag har der været besøg udefra, for eksempel fra ældrecentret – de ældre havde næsten tårer i øjnene. Landmænd bliver altid beskyldt for forurening, men de værner faktisk om miljøet. Sukker og sukkerroer kan desuden bruges til meget andet end kaffen, for eksempel også i retter. Projektet her giver lejlighed til at få eleverne fra Produktionsskolen med ud i naturen på en anden måde end ellers og prøve noget, deres bedsteforældre måske har prøvet. Det er givtigt for dem at levere noget ordentligt sammen, lære noget matematik og lære en kunstner at kende. En ekstra gulerod er, at vi er ved at lave en verdensrekord; ingen har skrevet i en roemark før. Eleverne har meldt sig frivilligt til at være med, og vi har afholdt workshops for at finde frem til teksterne. Der må meget gerne komme flere projekter af denne slags, så længe det er noget overkommeligt. Det er guld værd.
Søren Rajszik, afdelingsleder, Produktionsskolen i Maribo

Det er et lidt specielt projekt, men rigtig sjovt at få noget nyt at lave, og at der skal tages billeder fra luften. Spændende også at prøve at arbejde, som de gamle gjorde tidligere. Tanja har ikke bare fået idéen, men hjælper også selv til. Og så er det et anderledes projekt end dem, man normalt er med i.
Unge elever fra Produktionsskolen i Maribo

Det sætter snakken i gang om, om man har lyst til at bo i udkanten, og det bliver et nej. Ikke så langt ude. Det ligger godt i forhold til vand og skov, men det bliver ligesom for langt væk fra alle hverdagstingene.
Sofie Rousing, elev på Multicenter Syd

Både Tanja Nellemann Poulsen og de involverede elever fra Produktionsskolen gik til værkerne med iver og engagement, ømme rygge og lægge i en vældig happening blandt aftoppede sukkerroer og saftige roeblade. Kunne markerne fortælle, ville det blive en lang historie om svenske, polske og danske roearbejdere, som sled sig krumbøjede, dengang roedyrkningen for alvor tog fart, og mekaniseringen endnu ikke havde holdt sit indtog, frem til nutidens intensive maskinelle dyrkning. Skriften i roemarkerne gav tid til eftertanke, og budskaberne var en tydelig understregning af, at roekampagnen er i fuld gang lige nu og her i efteråret. Som altid i det lollandske efterår. Men roeoptagere skriver ikke budskaber under høsten på kryds og tværs. Det gør mennesker – som Tanja og sjakket fra produktionsskolen. Og det
er en kunst.
Torsten Elsvor, redaktør, formand for Museum Polakkasernen

Ved Urne kom der minibusser med besøgende fra plejehjemmene. Det var en oplevelse at se og høre, hvordan de gamle, der alle i deres unge dage havde arbejdet i markerne, ville forklare de unge, at de skulle ryste roerne rene for jord ved at ryste to ad gangen imod hinanden. Efter de samtaler var der ingen tvivl om, at arbejdet med sukkerroerne har givet identitet til alle, der har arbejdet med dem. Tanja og Produktionsskolen var med Tumult med til igen at skabe liv i roemarkerne. Det var en stor oplevelse at se, hvorledes projektet lykkedes, ved at Tanja gik foran, og alle fulgte efter. Der var en rigtig god stemning, og jeg er sikker på, at alle deltagere vil huske projektet som en blanding af mange gode oplevelser.
Preben Jelsbak, formand for bestyrelsen for Danmarks Sukkermuseum
Relateret:
© Copyright kunstneren/Tumult