Tea Mäkipää
Hvordan deltager vi i at definere vores omverden? Hvorledes kan forskellige måder at leve og indrette sig på eksistere side om side i det samme rum?
Tea Mäkipää arbejder med steder og situationer – deres struktur, symbolik, stedslighed, stedløshed og kerne. Ofte skræller hun ind til benet af en given kontekst og viser den ufiltrerede virkelighed, der får tingene til at hænge sammen – eller falde fra hinanden. Det ender nogle gange med gys og gru, som når folk spiser rotter eller brænder inde i biler. Andre gange kan det føre til mere poetiske installationer, der på underholdende måder revser småborgerligheden ved at hive konstruktioner ud af den situation, de til daglig optræder i, og sætte dem ind i en ny. Eller til at vise, hvordan mennesket er i stand til at indrette sin egen separate verden midt i omgivelser, der er triste og golde.
I forlængelse af Tumults samarbejde med områdefornyelsen i Slotsgadekvarteret i Nykøbing Falster blev Tea Mäkipää inviteret til at skabe et permanent værk til byen. Tea Mäkipää kom på besøg i Nykøbing for at præsentere sine idéer for en repræ- sentant for Områdefornyelsen. I sidste ende præsenterede Tea tre værkidéer til Slotsgadekvarteret; to stedsspecifikke og et værk, hun tidligere har udstillet, men som hun kunne installere i området. Områdefornyelsen valgte at afvise alle tre idéer.
De tre forslag var følgende:
Footprints of a Giant (ikke realiseret)
I Footprints of a Giant har Tea Mäkipää beregnet sit eget grønne fodspor til at være fem gange større end idealet. Det grønne fodspor er et udtryk for, hvor stort et areal, der skal til for at godtgøre et givent forbrug af ressourcer. Hun ville derfor konstruere en fodsporsmaskine med en fodstørrelse, der var fem gange så stor som hendes egen, og som kunne trykke fodspor i parken ved Slotsbryggen som kommentar til udviklingen og udvidelsen af kvarteret og den medfølgende stigende belastning af miljøet.
Nykøbing Highway (ikke realiseret)
Projektet Nykøbing Highway består af en række vejskilte, der skulle place- res i vandet nær bryggen og indikere, at der under vandoverfladen ligger en oversvømmet hovedvej, der leder til det imaginære ”Great NyNykøbing Metropolitan Area” – et helt nyt byområde, der forekommer større og mere prangende end det charmerende Nykøbing, som vi kender i dag. Nykøbing Highway kan i tråd med Footprints of a Giant ses som en klimapolitisk kommentar til et byområde, der er i højere grad tager hensyn til borgernes komfort end til miljøet, og hvor den nye bydel derfor er oversvømmet som følge af klimaforandringerne.
1:1 (ikke realiseret)
Den 11x5x5,5 meter store skulpturelle installation 1:1 består af et kubisk skråtstillet skelet af vandrør, skakter, forsyningsledninger, radiatorer og sanitære installationer mv., som i fuld størrelse udgør en moderne lejligheds anatomi. 1:1 er en visualisering af det, der sædvanligvis holdes usynligt, og sætter dermed fokus på en fysisk virkelighed, som vi ofte ignorerer – en vir- kelighed kamufleret af forskellige lag af maling, cement og tapet, som måske endnu mere centralt symboliserer vores uvidenhed om disse faktiske forhold.
Tea Mäkipää arbejder med steder og situationer – deres struktur, symbolik, stedslighed, stedløshed og kerne. Ofte skræller hun ind til benet af en given kontekst og viser den ufiltrerede virkelighed, der får tingene til at hænge sammen – eller falde fra hinanden. Det ender nogle gange med gys og gru, som når folk spiser rotter eller brænder inde i biler. Andre gange kan det føre til mere poetiske installationer, der på underholdende måder revser småborgerligheden ved at hive konstruktioner ud af den situation, de til daglig optræder i, og sætte dem ind i en ny. Eller til at vise, hvordan mennesket er i stand til at indrette sin egen separate verden midt i omgivelser, der er triste og golde.
I forlængelse af Tumults samarbejde med områdefornyelsen i Slotsgadekvarteret i Nykøbing Falster blev Tea Mäkipää inviteret til at skabe et permanent værk til byen. Tea Mäkipää kom på besøg i Nykøbing for at præsentere sine idéer for en repræ- sentant for Områdefornyelsen. I sidste ende præsenterede Tea tre værkidéer til Slotsgadekvarteret; to stedsspecifikke og et værk, hun tidligere har udstillet, men som hun kunne installere i området. Områdefornyelsen valgte at afvise alle tre idéer.
De tre forslag var følgende:
Footprints of a Giant (ikke realiseret)
I Footprints of a Giant har Tea Mäkipää beregnet sit eget grønne fodspor til at være fem gange større end idealet. Det grønne fodspor er et udtryk for, hvor stort et areal, der skal til for at godtgøre et givent forbrug af ressourcer. Hun ville derfor konstruere en fodsporsmaskine med en fodstørrelse, der var fem gange så stor som hendes egen, og som kunne trykke fodspor i parken ved Slotsbryggen som kommentar til udviklingen og udvidelsen af kvarteret og den medfølgende stigende belastning af miljøet.
Nykøbing Highway (ikke realiseret)
Projektet Nykøbing Highway består af en række vejskilte, der skulle place- res i vandet nær bryggen og indikere, at der under vandoverfladen ligger en oversvømmet hovedvej, der leder til det imaginære ”Great NyNykøbing Metropolitan Area” – et helt nyt byområde, der forekommer større og mere prangende end det charmerende Nykøbing, som vi kender i dag. Nykøbing Highway kan i tråd med Footprints of a Giant ses som en klimapolitisk kommentar til et byområde, der er i højere grad tager hensyn til borgernes komfort end til miljøet, og hvor den nye bydel derfor er oversvømmet som følge af klimaforandringerne.
1:1 (ikke realiseret)
Den 11x5x5,5 meter store skulpturelle installation 1:1 består af et kubisk skråtstillet skelet af vandrør, skakter, forsyningsledninger, radiatorer og sanitære installationer mv., som i fuld størrelse udgør en moderne lejligheds anatomi. 1:1 er en visualisering af det, der sædvanligvis holdes usynligt, og sætter dermed fokus på en fysisk virkelighed, som vi ofte ignorerer – en vir- kelighed kamufleret af forskellige lag af maling, cement og tapet, som måske endnu mere centralt symboliserer vores uvidenhed om disse faktiske forhold.
Relateret:
Kunstnere:
Hvad var den væsentligste årsag til og motivation bag områdefornyelsens beslutning om at indgå et samarbejde med Tumult om to kunstprojekter?
Der var henvendelsen fra Tumult, vedrørende om Områdefornyelsen ville være med, og da Områdefornyelsen har midler til kunst, og det er målet, jævnfør vores program, at skabe et kunstprojekt i området af permanent karakter, gik Borgerstyregruppen ind i samarbejdet. Områdefornyelsen ville gerne være en del af kunstfestivalen og ad den vej sætte fokus på Slotsgadekvarteret, men det skulle være et permanent værk.
Du var den eneste fra områdefornyelsen, som mødte Tea Mäkipää – hvad var din opfattelse af hendes kunstneriske idéer og måde at tænke på?
Jeg synes, Tea er et meget spændende menneske, og hendes indgangsvinkel med udgangspunktet i stedet og ikke mindst i tidens debatemner – set i et bredere udviklingsperspektiv – er meget relevant og interessant. Hun sætter med kunsten de globale udfordringer til debat. Jeg synes dog ikke, Tea opnåede at udvikle et projekt, der kunne være holdbart i fremtiden i Slotsgadekvarteret.
Hvad tror du var mest problematisk ved hendes tre forslag: fodsporene, motorvejsinstallationen og 1:1-installationen? Og hvad var gruppens argumentation for at afvise alle forslag? Var det indholdet, formen eller selve processen og kommunikationen forud for præsentation? Eller en kombination?
Ved Områdefornyelsen har borgerne gennem borgerstyregruppen en vigtig rolle omkring beslutninger, også med hensyn til kunst inden for området. Borgerstyregruppen har et stort hensyn at tage og et ansvar for, hvordan kunsten bliver modtaget i offentligheden, og ikke mindst for de penge, der bruges hertil. Jeg oplever, at Tea sætter tingene til debat med sin kunst, og at hun ikke vil gå på kompromis med dette. Derfor var hun nok et forkert valg. Jeg oplevede, at Borgerstyregruppen godt kunne følge hendes ideologi, men de kunne ikke gå ind for de projekter, der var resultatet. Tea opnåede således ikke at udvikle et projekt, der kunne være holdbart i fremtiden i Slotsgadekvarteret, og det ville hun nok heller ikke lægge navn til. Det var ærgerligt, at samarbejdet blev indledt. Men det var ikke fremlæggelsen, der var årsagen.
Hvad tror du, at I vil bruge de 150.000 kr. til i stedet?
Der skal arbejdes på at få et kunstværk til området, som kan være med til at sætte fokus på Slotsbryggen, og det skal ske i tæt samarbejde med kulturafdelingen i kommunen.
Af Christian Skovbjerg Jensen