Thomas Kilpper

Anemonevej Surprises

Hvorledes hænger ødelæggelse og udvikling sammen? Hvordan tager man afsked med et hus, der skal rives ned? Hvordan tager man afsked med dets historier?

På Anemonevej i udkanten af Nakskov har kommunen og Landsbyggefonden skønnet, at fire boligblokke med i alt 90 lejligheder ikke er egnet til renovering. I forlængelse heraf er det blevet besluttet at rive dem alle ned og i stedet bygge 30 lave boliger. Thomas Kilpper valgte at arbejde med huset og dets situation, inden det rives ned. Fra midten af september til slutningen af oktober flyttede Kilpper ind på Anemonevej, hvor han boede og udførte en række installationer og udsmykninger i de tomme lejligheder og opgange, efterhånden som de blev forladt af beboerne, der genhuses andetsteds.

Thomas Kilpper borede sig gennem boligblokkens mure, vægge og lofter og transformerede de tomme lejligheder til en labyrintisk fortælling om bygningens fortid og skæbne. Intet blev tilført udefra; parketgulve var savet op og understøttet med døre, så de stod som ramper ud i de mennesketomme rum. De blev lavet til stiger, så man kunne kravle op gennem det nykonstruerede hul i loftet til næste etage. Et toilet blev blottet for omgivelserne med et stort hul i muren, og et stykke af gavlen blev savet af og afslørede bagsiden af to moderne køkkener. Anemonevej Surprises stod tilbage som et monument over forfald, udvikling og erindring og en kommentar til den aktuelle ghettodebat og politiske beslutninger om nedrivninger og brug af ressourcer.

Som en moderne arkæolog observerer Kilpper huset og reflekterer over, hvordan det bliver tømt og forladt, og hvad er det er for en bygning, der ikke har nogen fremtid. Interventionen aktiverer og forvandler det voksende tomrum. Kilpper kultiverer og behandler det, samfundet har negligeret og forkastet: Et semioffentligt rum, der er privat ejet og offentligt ignoreret. Stedets skæbne får lov at hænge lidt i luften, inden bygningen bliver til affald og historien til fortid.

Anemonevej 1-15, Nakskov.

Reaktioner

Installationen på Anemonevej gjorde stort følelsesmæssigt indtryk på mig, da jeg boede i netop nr. 7, dengang jeg som helt ung lærer flyttede til byen. På et splitsekund væltede et hav af erindringer op – stort og småt, godt og skidt i en pærevælling. Et lille stykke historie blev i et koncentrat lyslevende og holdt sig i et godt stykke tid. Det var en noget voldsom oplevelse – og kunstværket derfor meget effektfuldt. Til alt held skal der bygges små boliger på den samme grund, og overfor opføres helt nye, energivenlige boligblokke. Det er da et fremskridt.
Alice Martinsen, billedkunstlærer på Nakskov Gymnasium og tidligere beboer på Anemonevej

Engang var Anemonevej et fint sted at bo. Det blev kaldt ”enkernes paradis”, fordi fraskilte kvinder dengang i 70erne kunne få tilskud til at bo i de her nye, store lejligheder med deres børn. Det er mærkeligt at se, hvordan der nu er vendt op og ned på det hele, og hvordan de her lejligheder, der før var fulde af børn og liv, nu står tomme med huller ind til hinanden som en labyrint. Nakskovit, besøgende
Det var en fantastisk spændende udkantsoplevelse at passere gennem Anemonevej-boligblokken uden at bruge almindelige døre og trapper. Og ja, på den måde blev det på en eller anden ’overført’ måde også realistisk. Udkantsafgrundens skræmmende virkeligheder fordrer alternative veje nu!
Henriette Spandet Jensen, besøgende

Der var sådan en dejlig udsigt her. Der, hvor jeg er blevet genhuset, kan jeg bare se lige ind i to blokke. Det er fint, at det her er blevet lavet nu, men jeg ville jo helst bare være blevet boende. Der var sammenhold her, vi sad udenfor sammen om sommeren, og vi hjalp hinanden. Det er blevet ødelagt, fordi byggeriet var for dyrt at renovere. Jeg boede i den lejlighed, hvor der nu er lavet et bordtennisbord – det skulle man jo have vidst, at man kunne lave!
Gitte, tidligere beboer på Anemonevej 5

Når man går her, tænker man, at det er synd, at byggeriet skal rives ned. Alle de gode køkkener og pæne gulve, det er da spild af ressourcer. Og der er jo masser af andre nedrivninger af gamle, faldefærdige huse i Nakskov, men hvorfor lige det her?
Tidligere hjemmehjælper på Anemonevej

Det er nogle lækre lejligheder på Anemonevej. Der var jo intet at sætte en finger på – hvorfor vil folk ikke bo her? Jeg synes, det er et skægt og opfindsomt kunstværk, men man går samtidig og ærgrer sig over, at det skal rives ned. Det er en skam! Og det starter pludselig bekymringer om at bo i udkanten – hvad skal der ske, når huset skal sælges engang?
Tina, besøgende fra Lolland

Anemonevej var et stærkt værk. Det åbnede Nakskov og lokalbefolkningen for større perspektiver. Centrum blev pludselig skabt på Anemonevej, og kunstværket fungerede som en levendegørelse af problemstillinger, der er nationale, sågar globale. Verden var rykket ind på Anemonevej, og man kunne fornemme det store perspektiv i de små historier om de folk, der boede der, som turen rundt i lejlighederne vidnede om.
Thomas, besøgende fra Falster

Videoer: