Nakskov

Som en særpræget, rå havneby uden større trang til nostalgi og idyllisering knejser Nakskov yderst på Lolland i bunden af Nakskov Fjord. Byen har en stolt historie som rød arbejderby, men har oplevet et stort knæk og identitetstab med blandt andet lukningen af skibsværftet i 1986, der efterlod havnen stort set uden funktion og byen i krise. Siden har Lolland Kommune mistet mere end ti procent af befolkningen, som stadig mindskes.

Nakskov har siden år 1200 været Lollands største købstad. I dag bor knap 14.000 ind- byggere i byen, som udgøres af en tæt, oval kerne, forstadsbebyggelse og et parcelhus- område fra efterkrigstiden. Den indre bys arkitektur vidner om den tidligere maritime kontakt med Nordtyskland og Østersølandene. Lollands landskab er fladt, men brydes af smukke herregårde, vindmøller og autenti- ske kulturmiljøer. Øen har noget af Europas bedste landbrugsjord. Dyrkning af sukker- roer har siden slutningen af 1800-tallet været afgørende for egnens udvikling. Nakskov blev landsdelens største industriby med jern- støberier, maskinfabrikker og slagteri. I dag er kun sukkerfabrikken tilbage. Nakskov var det første sted i Danmark, hvor den moderne velfærdsstat slog rødder. Omkring forrige århundredeskifte blev byen, i kraft af det store antal arbejdere, mønsterkommune for social velfærd med gratis skolelæge, skolebøger, uddannelsesstøtte og omsorg.

Op gennem 1990erne har Nakskov kæmpet med affolkning, afvikling af offentlige services, få jobmuligheder, mange på overførsels- indkomst og tomme huse. Aktuelt står flere boligblokke til nedrivning, og Lolland topper suverænt som den kommune i landet, der får mest statsstøtte til nedrivning. Der er dog stadig byliv og funktioner i Nakskovs cen- trum, forretningslivet trives, og etableringen af Vestas’ vingefabrik i 1999 gav mange nye arbejdspladser. Satsning på miljøvenlig tekno- logi og energi har nu sat Lolland på Danmarks klimakort med energilandsbyer, algepark og landets største vindmøllepark, og med den kommende Femernbro forventes positiv afsmitning på erhvervslivet. I dag arbejder en mængde initiativer også med egnens traditio- nelle værdier – det uspolerede, naturskønne og rustikke – for at fremhæve de særlige lokale kvaliteter, der gør stedet attraktivt.
 
© Copyright kunstneren/Tumult