Nykøbing F
"Husene i byen ser ud som om, de er taget lige ud af en legetøjsæske”, skrev Illustreret Tidende i 1884 om udsigten fra skorstenen på Nykøbings nye sukkerfabrik. Nykøbing – også kendt som Revykøbing grundet den populære sommerrevy – er en køn by med små, charmerende huse. Som center for lokalsamfundet var byen op gennem 1900-tallet præget af industri, handel, transport og landbrug. Men en økono- misk og befolkningsmæssig rutschetur æn- drede situationen i 1970erne og 1980erne.
Nykøbing Falsters torv kan føres tilbage til byens grundlæggelse i middelalderen. Byen domineredes dengang af Nykøbing Slot. Slottets tragiske skæbne lyder, at beboerne – enkedronninger med flere – misrøgtede det, hvorfor slottet forfaldt og til sidst, på grund af økonomisk krise, blev solgt til nedrivning. I dag er eneste synlige spor af fordums storhed murstumpen Fars Hat. Kvarteret omkring den tidligere slotsgrund rummer både en række farverige huse fra 1800-tallet og landsdelens mest moderne byggeri, og den centrale del af Nykøbing bliver i disse år fornyet og udvidet ned mod Slotsbryggen.
Fra omkring midten af 1800-tallet skød industri og infrastruktur op, hvilket gav mange nye arbejdspladser. Men den gradvise overgang fra tung industri til højteknologiske brancher medførte stærk reduktion i beskæftigelsen, og folketallet gik tilbage. Havnen mistede omkring år 2000 sin betydning som industricentral, og det tvang flere virksomheder til at lukke. Som lønmodtagere på store gårde og værfter har øboerne frem for iværksætterånd dyrket samarbejde og tolerance. Eksempelvis er de mange forsamlingshuse skabt af indbyggerne selv til sammenkomster, ligesom alderdomshjemmene ikke findes større nogen andre steder i landet.
Siden midten af 00erne har udviklingen været præget af de store reformer, som også har forandret dagligdagen i mange andre provinsbyer: kommunal-, rets- og politireformen samt ændringer på uddannelsesområdet. Det har betydet nedlæggelse af mange offentlige arbejdspladser. På trods af dette oplever Nykø- bing i dag vækst i tilflytning og opblomstring af service og kulturliv. Guldborgsund Kommune bruger da også flere penge på kultur end landsgennemsnittet.
Nykøbing Falsters torv kan føres tilbage til byens grundlæggelse i middelalderen. Byen domineredes dengang af Nykøbing Slot. Slottets tragiske skæbne lyder, at beboerne – enkedronninger med flere – misrøgtede det, hvorfor slottet forfaldt og til sidst, på grund af økonomisk krise, blev solgt til nedrivning. I dag er eneste synlige spor af fordums storhed murstumpen Fars Hat. Kvarteret omkring den tidligere slotsgrund rummer både en række farverige huse fra 1800-tallet og landsdelens mest moderne byggeri, og den centrale del af Nykøbing bliver i disse år fornyet og udvidet ned mod Slotsbryggen.
Fra omkring midten af 1800-tallet skød industri og infrastruktur op, hvilket gav mange nye arbejdspladser. Men den gradvise overgang fra tung industri til højteknologiske brancher medførte stærk reduktion i beskæftigelsen, og folketallet gik tilbage. Havnen mistede omkring år 2000 sin betydning som industricentral, og det tvang flere virksomheder til at lukke. Som lønmodtagere på store gårde og værfter har øboerne frem for iværksætterånd dyrket samarbejde og tolerance. Eksempelvis er de mange forsamlingshuse skabt af indbyggerne selv til sammenkomster, ligesom alderdomshjemmene ikke findes større nogen andre steder i landet.
Siden midten af 00erne har udviklingen været præget af de store reformer, som også har forandret dagligdagen i mange andre provinsbyer: kommunal-, rets- og politireformen samt ændringer på uddannelsesområdet. Det har betydet nedlæggelse af mange offentlige arbejdspladser. På trods af dette oplever Nykø- bing i dag vækst i tilflytning og opblomstring af service og kulturliv. Guldborgsund Kommune bruger da også flere penge på kultur end landsgennemsnittet.
Relaterede kunstnere:
Steder:
