Søren Lose
Déjà Vu
Are empty rooms always negative? When things disappear, what do they leave behind? Do we experience places with our reason or our emotions?
An 11-metre tall house gable with a high, sloping roof rises monumentally in the middle of a field. From the front it looks artificial and misplaced, but behind is located a spectacular scaffolding construction. In fact, it is nothing but a facade, a mere backdrop with a clearly defined front and rear side. In its form, it is reminiscent of the large optimistic bill boards put up to advertise new buildings.
The facade is a full-size replica of a spectacular abandoned house that Søren Lose photographed in the late 1990s as part of the series Home, which dealt with dilapidated and condemned houses in Lolland. The original building has long since been demolished, making the work a memorial to the vanished architecture of the area, which now exists only in memory.
As a psychological phenomenon, a disturbance of memory, in which you have the feeling of reliving or seeing something you have seenbefore, a déjà vu – ”the previously seen” – is however rarely connected to a real situation. Can we remember how our immediate surroundingsl ooked just ten years ago? Do we imagine that everything was more idyllic back when there were cows in the fields, hedgerows and smallfarms everywhere? In this way, Lose enquires into our understanding of the link between memory, time and place; and he responds by pointing out how the landscape is constantly changing, with buildings that come, go and reappear.
Vestre Landevej / Skibevej, Maribo, Lolland.
Take bus 20 from Maribo towards Kragenæs Havn and get off at Skibevej.
Fully accessible.
Are empty rooms always negative? When things disappear, what do they leave behind? Do we experience places with our reason or our emotions?
An 11-metre tall house gable with a high, sloping roof rises monumentally in the middle of a field. From the front it looks artificial and misplaced, but behind is located a spectacular scaffolding construction. In fact, it is nothing but a facade, a mere backdrop with a clearly defined front and rear side. In its form, it is reminiscent of the large optimistic bill boards put up to advertise new buildings.
The facade is a full-size replica of a spectacular abandoned house that Søren Lose photographed in the late 1990s as part of the series Home, which dealt with dilapidated and condemned houses in Lolland. The original building has long since been demolished, making the work a memorial to the vanished architecture of the area, which now exists only in memory.
As a psychological phenomenon, a disturbance of memory, in which you have the feeling of reliving or seeing something you have seenbefore, a déjà vu – ”the previously seen” – is however rarely connected to a real situation. Can we remember how our immediate surroundingsl ooked just ten years ago? Do we imagine that everything was more idyllic back when there were cows in the fields, hedgerows and smallfarms everywhere? In this way, Lose enquires into our understanding of the link between memory, time and place; and he responds by pointing out how the landscape is constantly changing, with buildings that come, go and reappear.
Vestre Landevej / Skibevej, Maribo, Lolland.
Take bus 20 from Maribo towards Kragenæs Havn and get off at Skibevej.
Fully accessible.
Related:
Artists:
Landmand Torben Mortensen, ejer af marken, hvor værket stod
Jeg synes, at det er virkelig flot, og at det relaterer sig godt til sammenhængen og det generelle forfald på øen.
Beboer i Errindlev
Jeg er sur over, at det altid er forfaldet og det gamle møg, som Lolland skal identificeres med.
Fysioterapeut i Maribo
”Hvad var nu det?” Sådan tænker forbipasserende, når de passerer Søren Loses værk Deja-vu på hjørnet af Skibevej og Vestre Landevej ved Maribo. ”En 11 meter høj husgavl, og den var der ikke dagen før.” Lose driller sit publikum med en hurtig kulisse; i vores daglige rutine, når vi for eksempel kører til og fra arbejde, så er vi fokuserede på den dagligdag og de opgaver, vi har der. Vi ser ikke noget, eller gør vi? For når der pludselig står et nyt ”hus”, eller der mangler et, så opdager vi det. Vi lægger mærke til forandringerne. Loses værk er interessant for museumsfolk; en del af vores arbejde er at gennemgå bygge-, nedrivnings- og ombygningssager og gøre indsigelse, hvis vigtig kulturarv og miljøer forsvinder. Det er et spændende arbejde, som bringer museets medarbejdere i kontakt med kommunerne og borgerne, samtidig med at det giver os en mulighed for at arbejde for den del af kulturarven, der er uden for museet. Den del, som omgiver os som borgere. I disse år forfalder en del af vores gamle bygninger, enten fordi de står tomme, eller fordi ejerne mangler penge eller interesse i bygningen. Mange af dem rives ned, og derved forsvinder der hver gang noget historie. Den kan være stor eller meget lille. Det giver museet et bud på hver gang. Loses værk var der pludselig og er væk igen – det kan også genopstilles – alt sammen meget hurtigt. Men når vi først har bygget et hus eller revet det ned, så har vi ændret en landsby eller bydel for evigt. Får vi mon de vigtigste historier med i farten?
Ulla Schaltz, museumsdirektør, Museum Lolland-Falster
Værket Deja-vu af Søren Lose, der vises på en mark ved landevejen nær Maribo i forbindelse kunstfestivalen Tumult, er blevet præmieret med 50.000 kr af Statens Kunstfond. Søren Lose har på en mark opført en kulisse, der i fuld størrelse forestiller et forladt hus, han for mere end 10 år siden fotograferede i forbindelse med sin fotoserie Home. Kulissehuset er et fantom fra fortiden, der meget overbevisende formår at sammensmelte erindring, tid og sted, samtidig med at det står som et reklamebillboard, og gør opmærksom på en fatal udvikling i området. Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg